Hindeløsning hos jordemoder

 

 

 

 

 

 

Book her

Hvad er hindeløsning?

En hindeløsning er en metode til naturlig igangsættelse af fødslen når du er nået over din terminsdato. Når man taler om hindeløsning, henvises der til fosterhinderne, der omgiver baby og fostervand inde i livmoderen. På illustrationen er det den del af de røde hinder, som er placeret lige ved barnets hoved. Formålet med hindeløsning er at frigive kroppens egne naturlige fødselsmodnende hormoner og dermed sætte skub i fødselsprocessen. 

Der er ingen garanti for, at fødslen sættes i gang med en hindeløsning, men du øger sandsynligheden for at undgå medicinsk igangsættelse og modningsprocessen forbereder stadigvæk kroppen til den forestående fødsel.

Hos Sansefys tilbydes hindeløsning af klinikkens to dygtige jordemødre til gravide i uge 40+0 og frem til du har født.

OSB du skal medbringe din vandrejournal, når du skal til hindeløsning

 

 

Illustration af hvor en hindeløsning finder sted

Hindeløsning – hvordan foregår det og hvordan føles det?

Før selve hindeløsningen laver jordemoderen en udvendig undersøgelse af barnets stilling i maven og lytter hjertelyd. Hindeløsning foregår ved en indvendig undersøgelse (vaginal eksploration). Jordemoderen fører to fingre op gennem livmoderhalsen og masserer i cirkulære bevægelser der hvor fosterhinderne møder livmodermunden. Når der masseres på denne måde frigives en stor mængde fødselsmodnende hormoner. 

Vi plejer at sige, at hindeløsning ikke gør ondt, men er lidt som hårdt arbejde; du vil få lidt sved på panden, men det skal ikke være direkte smertefuldt. Vores to jordemødre er nænsomme i deres behandling og har stor erfaring med indvendige undersøgelser. De vil hele vejen sikre sig, at en hindeløsning foregår i et tempo hvor du kan være med.

Det er helt normalt at opleve tegnblødning efter hindeløsning.

 

Hvem kan få lavet en hindeløsning?

Du kan få foretaget en hindenløsning, hvis disse forhold er der:

• Du skal være mindst uge 40+0 og baby skal ligge i hovedstilling

• Livmodermunden skal have åbnet sig 1 cm eller mere

Hvis livmodermunden ikke har åbnet sig nok til at jordemoderen kan få fingrene op til fosterhinderne, kan hindeløsningen ikke udføres.
I dette tilfælde er du velkommen til at booke en tid mere på et senere tidspunkt, uden beregning.

Hvem kan ikke få lavet en hindeløsning?

Du kan ikke få foretaget en hindeløsning, hvis disse forhold ikke er opfyldt. Hvis du ankommer til hindeløsning og forholdene gør, at det ikke kan lade sig gøre, så tilbyder Sansefys at du mod betaling på dagen, kan booke en gratis hindeløsning igen senere på ugen.

• Før uge 40+0

• Hvis baby ligger med numsen først, underkropsstilling (UK-stilling)

• Hvis forholdene ikke er modne og livmodermunden ikke har åbnet sig 1 cm endnu

• Hvis moderkagen ligger lavt eller ligger foran livmoderes åbning

Hindeløsning hos jordemoder – hvad kan du forvente?

Efter en hindeløsning kan du opleve et ud af følgende scenarier:

– du mærker ikke andet end måske lidt murren.

– du mærker kraftige plukkeveer som måske holder dig vågen om natten og kan udmatte dig, men du går ikke i fødsel.

– du mærker tiltagende plukkeveer der bliver til fødeveer og fødslen er i gang.

Da hindeløsning er en naturlig form for igangsættelse kræver det, at kroppen selv er moden til at tage imod det sidste skub som en hindeløsning kan give. Det er derfor vigtigt, at du er indforstået med, at du måske kan have nogle timer (op til et døgn) med kraftige plukkeveer uden at du går i fødsel – og at det måske vil tære på kræfterne. Omvendt er plukkeveer aldrig spildt arbejde, da det hele bidrager til modning af livmoderhalsen.

Du er meget velkommen til at kombinere din tid med enten modningsakupunktur eller rebozo eller booke vores modningspakke, som består modningsakupunktur, hindeløsning og rebozo, der ydermere øger chancen for fødsel. 

>> Læs mere om modningakupunktur her

Få hjælp til en hindeløsning hos dygtig jordemoder i københavn

Når du booker hindeløsning hos jordemødrene i Sansefys

Du er i gode hænder, når du booker en hindeløsning her. Mette og Anne-Sofie er uddannede jordemødre i hhv. 2013 og 2014 og har  flere års erfaring fra hospitalsregion. De har efter deres uddannelse fortsat med kurser, studier og efteruddannelser for at kunne hjælpe dig bedst muligt.

Hindeløsning – priser

Når du booker en hindeløsning varer din konsultation hos jordemoderen 30 min og koster 400 kr. Du kan også booke en modningspakke med en hindeløsning og modningsakupunktur eller en hindeløsning og rebozo. Når du bestiller en modningspakke kan du få tilskud fra Sygesikring Danmark på 300 kr.
OBS hvis du har booket en hindeløsning og jordemoderen vurderer, at du ikke har de fysiske forhold endnu, så betaler du på dagen og får du et gratis forsøg senere på ugen.

 

Book her

Se andre behandlinger

Sansefys tilbyder alt til børn og unge

Hvad tilbyder Sansefys?

    Har du spørgsmål til, hvorvidt jeg kan hjælpe dig?

    Du får svar indenfor 24 timer på hverdage!

    Beskriv din problemstilling

    Dit navn

    Din e-mail

    Dit telefonnummer