Favoritside og fladt baghoved
Hvis din baby gennem længere tid ligger med hovedet drejet mod den samme side, kan det betyde, at det samme område af baghovedet belastes igen og igen. Det kan være medvirkende til, at hovedformen bliver flad, asymmetrisk eller skæv.
Derfor er det en god idé at reagere, hvis du begynder at lægge mærke til en ændring i formen på din babys hoved.
Jo tidligere du opdager en tydelig asymmetri, jo bedre mulighed har du for at arbejde med de faktorer, der fastholder baby i en favoritside.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din babys hovedform eller bevægelser er normale, kan du få det vurderet ved et babytjek her i klinikken.
Kan en favoritside påvirke babys motoriske udvikling?
Din baby lærer og udvikler sig gennem bevægelse. Derfor er det vigtigt, at barnet får mulighed for at bevæge hoved, krop, arme og ben frit.
Hvis en baby over længere tid bevæger sig meget ensidigt, kan det påvirke, hvordan barnet bruger kroppen i forbindelse med eksempelvis mavetid, rul, kryb og senere kravlen.
Hvis din baby ikke har fri bevægelighed i kroppen, kan det påvirke din babys motoriske udvikling. Nedsat mobilitet kan være generende og måske endda gøre ondt på baby, hvilket jo absolut ikke opfordrer baby til at bevæge sig og i nogle tilfælde kan det også træne kroppen asymmetrisk.
Hvis du oplever en tydelig asymmetri eller nedsat bevægelighed, er det en god idé at få det undersøgt, så du ved, hvordan du bedst støtter dit barns udvikling.
Hvad sker der til et babytjek hos Sansefys?
Når du kommer til et babytjek hos Sansefys, starter vi med at tale om, hvad du har lagt mærke til derhjemme, og hvad der har fået dig til at booke tiden.
Herefter undersøges din baby roligt og nænsomt. Vi ser blandt andet på bevægeligheden i nakke og krop, hvordan baby bruger de forskellige sider, hvordan baby aktiverer muskulaturen og om der er områder, hvor bevægelsen virker begrænset eller anderledes.
Hvis vi finder noget, der kan have betydning for din babys bevægelighed og udvikling, behandles der med blide mobilisering og der instruerer i hjemmeøvelser, der forlænger effekten af behandlingen og styrker din baby på en mere optimal måde.
Du får dermed ikke bare en vurdering af din baby – du får også behandling og konkrete redskaber og øvelser til hverdagen.