Du får nærvær og ro, når du er til privat jordemoder hos Sansefys i København. Vi sørger for, at du kommer trygt igennem din graviditet. Vi sætter god tid af om det er privat jordemoderkonsultation i klinikken, hjemmebesøg af jordemoder eller telefonisk konsultation med en af vores jordemødre.
Med tid til det, der fylder gennem graviditeten og efter fødslen
Graviditet og tiden efter fødslen kan rumme meget på én gang – forventning, spørgsmål, uro og forandringer i kroppen, som kan fylde mere, end man havde regnet med.
Nogle gange har man brug for mere tid, mere ro og nogen at vende det hele med.
Hos mig får du jordemoderfaglig hjælp til det, du står med – hvad enten det er gener i graviditeten, fødslen der nærmer sig, noget du gerne vil tale igennem eller hjælp efter fødslen.
I Sansefys i Valby arbejder jeg især med akupunktur mod graviditetsgener, fødselsmodning og rebozo, ligesom du kan komme til jordemoderkonsultation, hindeløsning, ammevejledning og efterfødselssamtale.
“Mette har igennem min graviditet været en kæmpe støtte og hjulpet mig igennem alle mine usikkerheder. Da det offentlige ikke kunne gribe mig, stod Mette klar til at gribe mig. Hun lyttede, forstod og støttede mig – ikke kun med min graviditet, men også med mit mentale helbred.
Hun lavede sågar fødselsforberedelse med mig, hvilket gav mig en kæmpe ro i sjælen og jeg endte med at få den fødsel jeg havde håbet på. Jeg kan ikke andet end at anbefale sansefys og når næste graviditet skal stå, vil jeg uden tvivl bruge Mette som min jordemoder igen. Mette er guld værd og alle gravide kvinder fortjener en jordemoder som hende.”
– Gravid om jordemoderbehandling
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Akupunktur mod graviditetsgener
Når graviditeten kan mærkes
Måske har du fået at vide, at dine gener “bare hører med” til at være gravid. Men det betyder ikke, at du ikke må søge lindring.
Jeg bruger blandt andet akupunktur ved kvalme, halsbrand, bækken- og lændegener, karpaltunnelsyndrom og andre gener i graviditeten.
Behandlingen tilpasses altid dig, dine symptomer og det sted, du er i graviditeten.
[Læs om akupunktur i graviditeten →]
Fødselsmodning
Når fødslen nærmer sig
I de sidste uger får mange lyst til at gøre noget aktivt for at hjælpe kroppen godt på vej.
Jeg arbejder især med modningsakupunktur og rebozo, altid tilpasset dig og din graviditet.
Jordemoderkonsultation
Når du har brug for mere tid
Måske har du spørgsmål, noget bekymrer dig, eller du har bare brug for at kunne tale graviditeten eller fødslen igennem uden at skynde dig videre.
Jeg tager udgangspunkt i det, du kommer med.
[Læs om jordemoderkonsultation →]
Efter fødslen
Når baby er kommet
Du kan også komme til mig efter fødslen – blandt andet til ammevejledning, vurdering af tungebåndsproblematik eller hvis du har brug for at tale din fødsel igennem.
Mere end den behandling, du har booket
Noget af det, jeg holder mest af ved mit arbejde i Sansefys, er, at der er tid.
Når du kommer til fx akupunktur eller rebozo, ser jeg ikke behandlingen løsrevet fra resten af din graviditet.
Måske har baby ændret stilling. Måske er du blevet mere spændt på fødslen. Måske er der kommet nye symptomer, eller du har bare et spørgsmål, du gerne vil vende.
Det tager vi med.
For mig hænger graviditeten, kroppen og det, der fylder undervejs, sammen. Og det skal der også være plads til, når du kommer hos mig.
Mød jordemoder Mette
Jeg har været jordemoder siden 2013 og har været en del af Sansefys siden 2022.
Jeg har videreuddannet mig inden for blandt andet obstetrisk akupunktur, rebozo og amning.
Det, der betyder mest for mig i arbejdet, er, at der ikke findes ét forløb, der passer til alle.
Nogle kommer én enkelt gang med noget konkret. Andre ser gennem hele graviditeten og ofte igen efter fødslen.
Jeg tager udgangspunkt i dig og det sted, du står lige nu.
Hjemmebesøg af privat jordemoder
Et hjemmebesøg af en privat jordemoder kan være rart. Vores jordemoder Mette kommer til dig og hjælper både med kvalmelindring, akupunktur, jordemoderkonsultation, rebozo og efterfødselssamtale.
Vores mest populære hjemmebesøg er kvalmelindring, som du kan lære mere om her.
Hvis du ønsker et jordemoder-hjemmebesøg, så kontakt klinikken på tlf. 20744619 eller på mail julie@sansefys.dk.
Telefonisk jordemoderkonsultation hos privat jordemoder
Få talt med en af vores jordemødre og få snakket dine spørgsmål eller udfordringer igennem. Hvis du blot ønsker en kort konsultation, så er den telefoniske jordemoderkonsultation på 30 min det du leder efter.
Du kan booke konsultationen i onlinebook eller skrive til os, så ringer en af vores dygtige jordemødre dig op.
Priser, tilskud og forsikringer
Tilskud til privat jordemoder i københavn? Når du er til jordermoder eller babyfysioterapi i klinikken kan du få tilskud fra Sygeforsikring Danmark på de fleste behandlinger.
Du kan også bruge din private sundhedsforsikring her, når du under eller efter graviditeten er til behandling.
Pris for 60 min jordemoderkonsultation hos privat jordemoder: 725 kr. Tilskud fra Sygeforsikring Danmark: 300 kr.


