Julie var en kæmpe hjælp ift at få vores amning på rette spor igen med gode øvelser til min datters “dovne” sutteteknik. Jeg har allerede anbefalet hende til flere bekendte med lignende problematikker.
– Simone, mor til en på 4 uger
Jeg er førstegangsgravid og har døjet med søvnforstyrrende ryg- og bækkensmerter, siden jeg gik ind i mit 3. trimester. Jeg troede nok egentlig, at det bare var et vilkår, når man nærmede sig enden på en graviditet, men heldigvis blev jeg anbefalet behandling hos Sansefys. Her mødte jeg Mette, som kærligt sagde fra over for smerten på mine vegne og hurtigt igangsatte et individuelt forløb bestående af både massage, rygøvelser, akupunktur og rebozo. På trods af mine egne forventninger oplevede jeg smertelindring allerede efter første behandling! Når man går til behandling hos Mette, bliver man altid mødt med empati og respekt, og for mig har det betydet, at jeg altid ser frem til næste behandling. Jeg kan på det varmeste anbefale Mette til alle, der oplever samme problemer ❤️
– Gravid, om behandling af gravidgener

Min varmeste anbefaling til de fantastiske kvinder der omfavner både mødre og babyer.
Mette har igennem min graviditet været en kæmpe støtte og hjulpet mig igennem alle mine usikkerheder. Da det offentlige ikke kunne gribe mig, stod Mette klar til at gribe mig. Hun lyttede, forstod og støttede mig – ikke kun med min graviditet, men også med mit mentale helbred.
Hun lavede sågar fødselsforberedelse med mig, hvilket gav mig en kæmpe ro i sjælen og jeg endte med at få den fødsel jeg havde håbet på. Jeg kan ikke andet end at anbefale sansefys og når næste graviditet skal stå, vil jeg uden tvivl bruge Mette som min jordemoder igen. Mette er guld værd og alle gravide kvinder fortjener en jordmoder som hende.
– Gravid om jordemoderbehandling
Vi kom til Julie hos sansefys, da vores søn døjede meget med gylp og spændinger efter fødslen. Jeg har altid kun været tryg i Julies hænder.
Jeg vil bare sige tusind tak for alt Julie har gjort for vores søn, der kom ind til hende med spændinger i kroppen og favoritside!
Han har nu lige lært at trille fra ryg til mave til begge sider i en alder af 4 1/2 måned med hjælp fra hendes øvelser, som gjorde mig meget mere sikker i, hvordan jeg kunne hjælpe min søn videre pg væk fra spændingerne!
Vi går der ikke længere men vi kommer helt sikkert igen hvis der skulle opstå noget igen! Hun er virkelig et besøg værd for alle der sidder med en urolig baby derude! Vi har fået meget mere ro herhjemme takket være hende .
Sansefys gør en kæmpe forskel for os alle, der kommer hos jer.
– Mor om behandling af reflux og spændinger
