Stramt tungebånd hos baby

Symptomer, undersøgelse og behandling

Book her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stramt tungebånd hos baby

 

Book her

Stramt tungebånd hos baby – hvad er det og hvorfor er det vigtigt?

Tungebåndet er en lille streng under tungen. Alle har et tungebånd, men det ses og føles forskelligt fra person til person. Problemet opstår når din babys tungebånd er stramt (ankyloglossi) og funktion og mobilitet af tungen nedsættes.

Når funktionalitet og mobilitet er nedsat kan tungen ikke bevæge sig optimalt – dette kan have indvirkning på spisning, fordøjelse, gylp og vejrtrækning.

Typer af tungebånd

Der findes forskellige typer af tungebånd, som klassificeres  efter f.eks hvor de hæfter. Nogle tungebånd, de forreste (ATT), er tydelige og derfor lettere at spotte og diagnosticere. Mens det bagerste (PTT) tungebånd kan være sværere at diagnosticere.
Tungebånd kan dele i 4 typer af stramt tungebånd.

Derfor skal der altid en grundig undersøgelse. Her hos Sansefys bruger vi TABBY score til at lave en objektiv vurdering af din babys tungebånd.

 

Babys symptomer ved stramt tungebånd

• Klikker ved amning

• Gylper meget

• Trækker vejret med åben mund

• Svært ved at blive ved brystet

• Falder i søvn ved amning

• Meget luft i maven

• Tager ikke nok på

• Har svært ved at bruge sut

• Mælk løber ud ad mundvige eller næse

• Sover med åben mund

• Baby spiser længe og ofte

• Baby bliver frustreret over amning/flaske

Mors symptomer ved stramt tungebånd hos baby

• Smertefuld amning

•Blødende brystvorter

• Revner i brystvorter

• Trykkede, flade eller “læbestiftformede” brystvorter

• Amning er et “fuldtidsjob”

• Brysterne tømmes ikke helt

• Brystbetændelse

• I visse tilfælde at bruge ammebrikker

Book her

 

Vi har gået hos Julie, da vores søn havde et stramt tungebånd. Det var ikke blevet opdaget før da det ikke var til at se (type 4), men gav problemer ved amning samt spændinger i hans mund, kæbe og skuldre, og vi var i tvivl om tungebåndet skulle klippes, hvilket vi rigtig gerne ville undgå.
Vi gik hos Julie 4 gange og med hendes behandlinger samt gode hjemmeøvelser er der nu ikke længere problemer ved amning, vi kan se hans hals, tungen er blevet meget mere mobil og kan rækkes ud af munden nu, og vigtigst af alt, så er vi nu et sted hvor et klip af tungebåndet ikke længere er nødvendigt.
Vi sætter virkelig pris på den behandling og de gode øvelser Julie har givet os. 😊 Jeg kan varmt anbefale Julies behandling, hun ved enormt meget om stramme tungebånd, og fangede problemet, hvor både hospitalet og sundhedsplejersken ikke havde set det. 😊

Tungens placering i munden

Den optimale placering af tungen er oppe i ganen, altid. Dette kan være svært hvis tungebåndet er stramt og mobiliteten er nedsat.

Nedsat mobilitet af tungen kan føre til funktionelle problematikker, fordi tungen og mundens muskler derfor ikke arbejder optimalt. Når tungebåndet er stramt, kan der ofte høres kliklyde ved spisning, fordi det er svært at holde vacuum.  Dette kan resultere i, at baby sluger meget luft og får ondt i maven eller foreårsager gylp.
Det ses også ofte, at baby trækker vejret gennem med munden i stedet for gennem næsen, når tungebåndet er stramt.
Dette kan stresse kroppen og nervesystemet.

Nedsat mobilitet i tungen kan give smerter ved amning, suttevabler og i en del tilfælde vægttab, hvis det er et problem over længere tid.

 

Julie behandling stramt tungebånd og ammeproblemer

“Vi besøgte Julie på baggrund af en stram halsmuskel, men fandt ud af at hun også kunne hjælpe med både amning og maveproblemer hos vores lille dreng.
Allerede efter første besøg kunne jeg mærke at han fik meget bedre fat under amning, og under det efterfølgende forløb har hun været guld værd i forhold til afspænding og øvelser vi kunne lave hjemme for at løsne den stramme halsmuskel og lindre ved ondt i maven. Også øvelser som var særligt gode ved navlebrok fik vi med, så jeg føler virkelig at hun kom hele vejen rundt
Varme anbefalinger herfra!”

– Forældrepar efter behandling af mundmotorik og spændinger i kroppen

Stramt tungebånd og funktionelle problemer

Tungen bør hvile i ganen, altid. Men det kan være svært hvis tungebåndet er stramt, fordi det nedsætter tungens mobilitet. Nedsat mobilitet af tungen kan føre til en række funktionelle problematikker, fordi samarbejdet mellem tunge og mundens muskler ikke er optimalt.

Når tungebåndet er stramt, bevæger tungen sig ikke optimalt til at amme/drikke af flaske. Derfor anvender baby musklerne i munden, kæben og halsen til at drikke ved (i nogle tilfælde), at holde et hård vacuum og suge til. Dette gør ondt på mor og giver spændinger og gener hos baby i mund, hals og kæberegionen.
Kæbe- og kindespændinger ses ofte påvirke meget eller lidt baby kan åbne munden under amning, hvilket resulterer i forkert og ofte smertefuld ammeteknik.

Derudover vil stramt tungebånd og spændinger under tungen i mange tilfælde resultere i kliklyde og suttevabler, fordi det er svært at holde tungen i ganen og danne vacuum. Dette resulterer ofte i, at baby sluger for meget luft og får ondt i maven eller gylper meget.

Det stramme tungebånd kan påvirke sutteteknik og mundmotorik og kan give smerter ved amning, suttevabler på babys læber og “maraton-amninger”.

Derudover kan et stramt tungebånd påvirke ens vejrtrækning. Nogle babyer (og voksne for den sagens skyld) med stramt tungebånd trækker vejret gennem munden i stedet for gennem næsen, især ved søvn. Hvis du ser dette, må du gerne helt let skubbe hagen op, så baby lukker munden igen. At trække vejret gennem næsen giver ro i kroppen og er faktisk den mest optimal måde at trække vejret på.

Ammeproblemer og luft i maven

Tungens mobilitet er essentiel for, at baby kan drikke og spise optimalt. Det er derfor vigtigt, at få tjekket op, hvis du er tvivl eller oplever symptomer.

Når baby ammer skal tungen kunne “malke” og bevæge sig, så brystet og mælkeproduktionen stimuleres. Hvis tungens mobilitet er nedsat grundet spændinger i munden eller stramt tungebånd, så kompenserer baby ved at bruge muskler i mund, kæbe og endda hals for, at suge og holde et ( i det fleste tilfælde) hårdt vacuum.
Et hårdt vacuum kan give sår, rifter og smerter i brystvorterne. Derudover resulterer det i gener og spændinger de kompenserende muskler hos baby(mund, kæbe og hals). Bliver baby øm og træt i kæbe- og kindemuskler, er det svært at holde munden åben.

Hvis baby klikker og ikke kan holde vacuum under spisning, sluges der for meget luft, som ofte resulterer i ondt i maven, forstoppelse, uforklarlig gråd, meget gylp og mange prutter. Det samme gælder hvis baby går af og på under spisning, måske endda græder undervejs.

En del af undersøgelsen for stramt tungebånd er, at undersøge mundmotorik og sutteteknik hos baby. Hvis det viser sig, at tungebåndet ikke er stramt hos baby, så fokuseres behandlinge på spændinger i munden og træning af optimal mundmotorik i stedet.
I en del tilfælde går symptomerne over, når der arbejdes med mundmotorik og spændinger i mund og kæbe.

Du kan læse mere om kolik og ondt i maven hos spædbørn her.

Hvordan undersøges stramt tungebånd hos baby?

Både babyfysioterapeut Julie og jordemoder Mette er uddannet til at kunne tjekke for stramt tungebånd. Mettes undersøgelse er en del af hendes ammevejledning, men Julies undersøgelse er en del af det populære Babytjek.
En undersøgelse af stramt tungebånd og mundmotorik foregår ved, at Julie eller Mette undersøger mundens strukturer, funktion og mobilitet af tungen. Ved Babytjek kigger Julie også for spændinger i kæbe, mund og nakke. Mens Mette kombinerer tjek af stramt tungebånd med ammevejledning og hjælp til bedre ammeteknikker.
Det er ikke nok at se på om baby kan række tungen og om tungen er hjerteformet. Undersøgelsen fokuserer på funktionelitet, mobilitet og udseende af tungen, spændinger i kroppen, samt de symptomer mor og baby oplever.

• Funktionelitet

• Mobilitet

• Udseende

• Symptomer

Her i klinikken anvendes TABBY score til at vurdere tungebåndet.

TABBY score til stramt tungebånd

Hos Sansefys anvender vi TABBY scoren til faglig vurdering af tungebånd. En TABBYscore kan ikke stå alene, og bør derfor vurderes i sammenhæng med barnets funktion og de evt problematikker er opleves ved amning eller flaske.

Med TABBYscoren giver man 0-8 point, ud fra forskellige kategorier.

 

Hvad kan man gøre ved stramt tungebånd?

Et klip er aldrig målet! Det er vigtigt, at man før et evt klip får behandling, for i en del tilfælde er det ikke tungebåndet der er stramt, men spændinger i munden, tungen og kæbe, som skaber problematikken.
Manuel behandling og træning af sutteteknik kan øge funktionalitet og mobilitet. I de fleste tilfælde kan mundmotorisk træning og behandling hjælpe amning/spiseforløb rigtig godt på vej og afhjælpe problematikkerne.

Mundmotorisk behandling og træning

Et forløb består af manuel behandling af spændinger i krop og nakke, manuel behandling af mund- og kæbespændinger og hjemmeøvelser, så du selv kan hjælpe med. Julie instruerer i effektive hjemmeøvelser, så I selv kan hjælpe forløbet godt på vej.

Ammevejledning og stramt tungebånd

Hvis du oplever problemer med amningen, stramt tungebånd eller at baby har spændinger, så er ammevejledning et godt redskab til optimere og øve teknikker, der passer bedst til dig og din baby.

Hvornår overvejes et klip af tungebåndet?

Hvis tungebåndet anbefales klippet vil manuel behandling og øvelser stadigvæk være anbefalet inden, så krop og væv har færrest mulige spændinger.

Efter et evt klip

Efter et klip kan det være en god idé med aftercare øvelser og manuel behandling. Klippet bør ikke stå alene, og behandling og træning hjælper musklerne til at arbejde optimalt med den nyfundne, øgede mobilitet i tungen.

Du vil blive instrueret omkring forløb og procedure ift Øre-næse-hals-læge, hvis et klip er relevant.

 

Book her

 

Ja, et stramt tungebånd kan hos nogle babyer påvirke tungens bevægelighed og dermed gøre det sværere at få et godt tag om brystet. Det kan blandt andet vise sig som smerter hos mor, hyppige, korte eller lange amninger, kliklyde under amning eller vanskeligheder med at holde vakuum. Samtidig kan ammeproblemer have mange andre årsager, så symptomerne bør altid vurderes samlet.

Det kan være svært selv at afgøre, om et har et stramt tungebånd. Det handler ikke kun om, hvordan tungebåndet ser ud, men også om hvor godt tungen kan bevæge sig og fungere. Ved en faglig undersøgelse vurderes blandt andet tungens mobilitet, barnets mundmotorik og eventuelle symptomer i forbindelse med amning eller flaske.

Tegn, der kan ses hos nogle babyer, er eksempelvis vanskeligheder med at få fat eller fastholde et godt vakuum, kliklyde under amning/flaske, hyppige måltider eller spilder mælk under spisning. Nogle børn kan også have svært ved at bevæge tungen frit. Symptomerne kan dog skyldes flere forskellige forhold og er derfor ikke i sig selv et bevis på, at et tungebånd er for stramt. Det kan også skyldes stramt bindevæv eller spændte muskler.

TABBY står for Tongue-tie and Breastfed Babies. Det er et objektivt vurderingsværktøj, som kan bruges til at vurdere tungens udseende og funktion hos spædbørn med mistanke om stramt tungebånd. TABBY-score kan indgå i den samlede vurdering, men bør ses sammen med barnets funktion og eventuelle problemer med eksempelvis amning.

Nej. Et synligt eller stramt tungebånd betyder ikke nødvendigvis, at det skal klippes. Hvis barnet fungerer godt og ikke har relevante problemer, er der ikke nødvendigvis behov for behandling. Hvis der er vedvarende udfordringer, bør årsagen undersøges nærmere, og mulighederne for behandling vurderes ud fra det enkelte barn.
Hos Sansefys anbefaler vi altid behandling, mundmotoriske øvelser og ammevejledning før et evt klip.

En vurdering kan indgå i en undersøgelse hos relevante sundhedsfaglige fagpersoner med erfaring inden for spædbørn, amning og mundmotorik. Det vigtigste er, at vurderingen ikke alene baseres på tungebåndets udseende, men også på tungens funktion og barnets symptomer. Ved behov kan der henvises videre til en relevant sundhedsfaglig vurdering.
Hos Sansefys er det babyfysioterapeut Julie og jordemoder Mette, der tjekker tungebånd og mundmotorik.

Kliklyde under amning eller flaske kan hos nogle babyer være forbundet med vanskeligheder med at holde vakuum, og begrænset mobilitet i tungen og derned  nedsat tungefunktion kan være en mulig årsag. Kliklyde kan dog også opstå af andre grunde, eksempelvis barnets sutteteknik eller ammestilling. Derfor bør kliklyde vurderes sammen med de øvrige symptomer.

Gylp er meget almindeligt hos spædbørn og kan have mange forskellige årsager. Hvis en baby har svært ved at skabe eller holde vakuum under måltidet, kan barnet eksempelvis komme til at sluge mere luft, hvilket kan føre til uro eller gylp. Man kan derfor ikke konkludere ud fra gylp alene, at et barn har stramt tungebånd. Hos Sansefys laver vi en fuld undersøgelse.

Ved en undersøgelse vurderes blandt andet tungebåndets udseende, tungens bevægelighed og mundens funktion. Der ses også på barnets samlede symptombillede og eventuelle udfordringer med amning eller flaskegivning. Formålet er at vurdere, om der er tegn på nedsat tungefunktion, og om der er behov for yderligere vejledning eller behandling.
Ved ammevejledning er undersøgelsen en del af en samlet vurdering af teknik, stillinger og planlægning af et forløb. Mens ved babyfysioterapi vurderes tungebåndet i sammenhæng med spændinger i krop, mund og bindevæv.

Babybehandling

Når du booker babybehandling hos Sansefys er du i trygge hænder.  Babytjekket består af rolig og skånsom undersøgelse og behandling. Du får altid hjemmeøvelser.

Ammevejledning

Få en god ammestart med ammevejledning af vores dygtige jordemoder Mette. Læs mere om ammevejledning her.

Jordemoder

Læs mere om vores dygtige jordemoder, hvor du kan få hjælp og rådgivning gennem graviditet og barsel. Du er i gode hænder, når du booker hos Mette.

Modningspakker

Naturlig modning inden fødslen, så din krop roligt forberedes. Vælg kombi af hindeløsning, modningsakupunktur og rebozo – og spar.

Rebozo

Rebozo er en skøn form for massag, behandling af spændinger i kroppen, smertelindring og fødselsmodning. Rebozo kan anvendes gennem hele graviditeten.

Gravidmassage

Skøn gravid- og efterfødselsmassage til dig. Få ro i kroppen, løsnet op for spændinger og forkæl dig selv med en massage.

    Har du spørgsmål til, hvorvidt jeg kan hjælpe dig?

    Du får svar indenfor 24 timer på hverdage!

    Beskriv din problemstilling

    Dit navn

    Din e-mail

    Dit telefonnummer