Vi hjælper dig en god ammestart med ammevejledning i København
Hos Sansefys tilbyder vi omsorgsfuld og professionel hjælp til amningen hos vores dygtige jordemødre. Ammevejledning hos os varer 1,5-2 timer og starter med en grundig samtale om jeres ammeforløb og jeres mål for amningen. Vi kigger på amningen sammen og vi hjælper og vejleder i sutteteknik, håndgreb og ammestillinger der er relevante for jer. Vi hjælper jer med amningen, men vi kigger lige så meget på babys generelle trivsel og ikke mindst, din trivsel. Dét er det afgørende for, at jeres første tid som familie er præget af ro og tryghed.
Når I booker en ammevejledning hos os i Sansefys, kan I være sikre på, at det foregår på jeres præmisser. Vi har en solid faglig (og altid opdateret) viden, men det er jer, der er eksperter i jeres barn. Det vigtigste for os er, at I går trygt herfra med visheden om, hvad der skal til for at komme på rette spor for netop jeres familie. Der er derfor sat god tid af, så vi kan nå hele vejen rundt og lægge en god individuel plan, der giver mening for jer. Ligeledes tilbyder vi også altid opfølgning som aftales inden for den følgende uge.
“Mette var meget imødekommende og jeg følte mig helt tryg ved at tale med hende om det, jeg var usikker på, hvilket jeg synes godt kan være svært ellers. Hun kom med gode råd og vejledning omkring hvad jeg kunne ændre på den mest naturlige og rolige måde, hvilket betyder rigtig meget når man sidder som ny mor og famler lidt i blinde 🙂 og det hele i mit tempo. Jeg fik en masse med fra hende, som jeg kan bruge og hun åbnede for andre muligheder, som jeg ikke kendte til, og på en måde der var let og overskuelig at forstå.”
– Mor om ammevejledning hos Sansefys
Jordemoder og ammevejleder
Vores dygtige jordemoder og ammevejleder Mette hjælper dig godt på vej med amningen, så du kan få det ammeforløb du drømmer om. Mette blev uddannet i 2013, har derved mere end 10 års erfaring og har videreuddannet sig som CBS ammevejleder. CBS står for Certified Breastfeeding Specialist og er en evidensbaseret international uddannelse der er adgangsgivende til IBCLC certificering.
Læs de flotte anmeldelser og tilbagemeldinger fra glade forældre, som har fået ammevejledning hos os.
Ammevejledning – Få hjælp til:
• Smerter og sår ved amning
• Baby tager ikke nok på
• Svamp
• Baby, der kun kan amme med ammebrikker
• Baby, der sluger meget luft ved amning
• Baby med ondt i maven
• Udfordringer med ammestillinger
• Grædende eller urolig baby under amning
• Rådgivning om amning
“Jeg oplevede pludselig spændinger i mine bryster efter at have ammet i to uger, hvorfor jeg fik ammevejledninger hos Mette.
Mette formåede med sin rolige og kærlige tilgang at give de bedste tips og råd mod at forebygge brystbetændelse som uden tvivl var på vej hos mig.
Mette viste på bedste vis, hvilke ammestillinger der kunne virke for mig, samt demonstrerede, hvilke øvelser der vil hjælpe og mindske brystbetændelse på en let og forståelig måde. Vigtigst af alt var Mette nærværende, lyttende, nysgerrig og forstående i den sårbare situation det er, at blive mor for første gang.
Jeg vil på det varmeste anbefale Mette og Sansefys til alle nybagte mødre jeg kender”.
– Mor om ammevejledning hos Sansefys
Hvorfor er ammevejledning være vigtigt
Mange drømmer om at amme deres barn. Ammeforberedelse og ammevejledning er med til at understøtte dit ønske om en god amning, hvor dig og dit barn kan dele noget helt særligt. Om du er usikker på teknik, mangler et par små justeringer for en optimal amning eller der er udfordringer med smerter hos mor eller at babys vægt skal øges, så hjælper vi dig godt på vej.
Hvis der er større udfordringer og du eller jordemoderen mistænker stramt tungebånd og spændinger, så kan vores ammevejledning kombineres med et babytjek hos Julie.
En kombinpakke kan bookes i onlinebookingen som ” Babytjek + ammevejledning” eller “Ammevejledning + babytjek”.
Få ammevejledning og behandling af baby
Hos Sansefys kan du booke ammevejledning hos vores kompetente jordemødre Mette og Anne-Sofie, men du kan også booke et amme-forløb, hvor din ammevejledning kombineres med babyfysioterapi med fokus på amning, sutteteknik, tjekke stramt tungebånd, løsne op for spændinger og træne en optimal mundmotorik hos baby.
Julie arbejder en del med ammeproblematikker og mundmotorik, hvor der foretages en grundig undersøgelse, der behandles på evt fund og der instrueres i hjemmeøvelser.
Ammeforbereldese hos os
Ammeforberedelse henvender sig til dig, der ønsker at komme godt fra start med din amning. Dette uanset om du venter dit første barn eller har et ammeforløb bag dig. Måske du har ammet uden større udfordringer, men har brug for en genopfriskning? Eller har et kompliceret ammeforløb i bagagen og ønsker at komme bedre fra start.
Amning kræver tid og ro, men også viden om det arbejde, der er i vente. De fleste vi møder når vi laver ammevejledning, beskriver at det er kommet bag på dem hvor svært amningen i virkeligheden er.
Med individuel ammeforberedelse klæder vores jordemoder dig på, så du har de bedste forudsætninger for en ukompliceret amning.
Du lærer blandt andet om den første amning, barnets signaler, korrekt sutteteknik og ammestillinger. Desuden introducerer vi dig til de hyppigste ammeudfordringer og hvordan du selv hjælper amningen videre.
Du er meget velkommen til at medbringe din partner.
Priser, tilskud og kombipakker til ammevejledning i København
Prisen for ammevejledning hos vores jordemødre koster 1500 kr for 1,5-2 timer her i klinikken.
Hvis vi skal hjem til dig koster en ammevejledning 1900 kr. Her er inkl de første 8 km. Derefter et mindre kilometergebyr.
Du kan få tilskud 300 kr fra Sygeforsikring Danmark. Vi indberetter for dig.
Vi tilbyder privat ammeforberedelse 90 minutter for 975 kr. Du kan få 300 kr i tilskud fra Sygeforsikring Danmark, og derved er prisen 675 kr.
Pakkeløsning på 2 timers ammevejledning + 1 times babytjek er 2100 kr. Hvis du ønsker dette tilbud, så skrive en mail på julie@sansefys.dk