Mit barn går på knæ – læs mere om knægang hos børn

Har du undret dig over hvorfor dit barn tøffer rundt på knæene i stedet for at kravle eller gå? Så løs med her hos Sansefys, hvor jeg går lidt dybere i emnet knægang og giver nogle øvelser sidst i opslaget.

Hvad er knægang hos børn?

Nogle børn begynder at gå rundt på knæene i stedet for rejse sig ved ting.  Ofte er det efter kravl og før de begynder at rejse sig og gå ved ting. Al vægt er på knæene når de bevæger sig rundt.

Nogle går på knæ i kort tid, inden de kommer og andre får i længere tid. Hvis dit barn har gået længere tid på knæene, så prøv med de 3 øvelser nederst i opslaget ☀️

Der er typisk 3 grunde til, at nogle børn laver “knægang”: 

Ankelstabilitet, sensitive fødder eller påvirkning af labyrintsansen

Ledstabilitet – I knægang er det er kun hofteleddet, der arbejder for balancen. Mens  ankel- og knæled er “slukkede”. At holde balancen over 1 led er nemmere end at skulle kontrollere balancen gennem alle 3 led (ankel, knæ og hofte).
Dette kan ofte skyldes bløde led, hypermobilitet, lav muskeltonus, fodstilling eller bare generel usikkerhed på benene.

Sensitivitet under fødderne og en aktiv griberefleks kan genere. Hvis følesansen er overaktiv under fødderne, kan det være ubehageligt eller kildent at stå på fødderne. Ofte ser man, at de børn krummer tæerne eller udviser andre tegn på at følesansen generer.

Påvirkning af labyrintsansen (vestibulærsansen) har stor indflydelse på balancen i kroppen og musklerne tonus. Hvis der er væske på ørerne udfordres balancen, man bliver svimmel og det føles ikke rart, at kaste sig ud i en ny motorisk egenskab.
Hvis man er på knæene er man også tættere på underlaget, og så føler man sig mere sikker.

Hvordan kan du træne knægang hos dit barn væk?

Her er nogle øvelser du kan prøve derhjemme, for at træne dit barns motoriske udvikling.

  1. Lave følekasser til fødderne, så følesansen stimuleres godt

  2. Træne at rejse sig ved sofabordet. Hvis barnet står på knæ, kan du hjælp med at placere en fod i gulvet (frierstilling) og let hjælpe barnet op at stå.

  3. Stå og leg med noget spændende ved sofabordet og gå sidelæns gang for at træne styrke og stabilitet over de 3 led.

Går dit barn på knæene eller har gjort? Så prøv disse simple øvelser.

Kh Julie // Sansefys