7 tegn på låsninger hos spædbørn
Hvad er låsninger hos baby?
Oplever du, at din baby har svært ved at kigge til begge sider, ser anstrengt ud f.eks i maveliggende, spænder op eller har problemer med forstoppelse? Der kan være mange tegn på at din baby har låsninger i kroppen, nogle symptomer på låsninger hos spædbørn kan også skyldes andre faktorer.
En låsning eller en spænding er når noget spænder op eller “sidder fast” hos din baby.
“Låsning” er absolut ikke mit yndlingsudtryk, når det kommer til spædbørn. De skal ikke behandles med knæk og voldsom behandling, for “låsninger” og spændinger hos spædbørn kan og skal løsnes med rolige mobiliseringer. Primært består låsninger hos babyer af spændinger i muskler og bindevæv, øget styrke i muskulaturen og stivhed i kroppen.
En del går til babybehandling hos fysioterapeut, osteopat, kraniosakral og kiropraktor for at få et generelt babytjek eller få behandling af favoritside, låsninger, spændinger og forsinket motorisk udvikling.
Faktisk var mere end hver 4. spædbarn til babybehandling i 2019.
Tegn på låsninger hos babyer
Tegn på låsninger hos spædbørn kommer til udtryk på mange måder. Det kommer an på hvor i kroppen spændingerne er.
Hvad jeg ser oftest i klinikken er favoritside eller problemer med at løfte hovedet i maveliggende. Forstoppelse, grædeture og ondt i maven kan skyldes spændinger omkring mave/ryg/bækken region. Babyer som løfter hovedet timer efter fødslen eller meget tidligt kan også godt have spændinger i nakken og have svært ved at slappe af.
Ser ud at dit barn har svært ved at ligge på maven, støtte på armene, trækker armene tilbage eller svajer bagover, når du løfter din baby op, så kan det skyldes spændinger i skuldre og øvre ryg.
Låsninger og babybehandling
Hvordan behandles spændinger hos en baby? Det er vigtigt at vælger en behandler du er tryg ved og som behandler roligt.
Hos Sansefys behandles der med bløde mobiliseringer, små stræk og facilitering af den korrekte muskulatur, så barnet selv er aktivt med i behandlingen.
Til babybehandling anvendes en blanding af babyfysioterapi og osteopat-teknikker tillært på diverse kurser. Du kan læse mere om mine kurser under “Om teamet”.
Du for altid nemme hjemmeøvelser med hjem, så du har redskaber til at hjælpe behandlingen godt på vej.
Hvorfor har babyer spændinger?
2018 skrev DR at hvert 5. barn har været forbi behandling for låsninger, gråd eller favoritside.
Bland andet lynfødsler, hårde fødsler, kejsersnit, at ligge skævt i bækkenet, brug af sugekop kan sætte sine spor hos de små.
Disse påvirkninger kan give gener hos nogle spædbørn og de kan derfor have brug for en hjælpende hånd til at finde styrke og bevægelighed.
At et stigende antal spædbørn behandles for låsninger kan både skyldes, at der oftere bruges hjælpemidler under fødslen og at man bliver bedre til at opdage problematikker hos de små.
Hvis der opstår en låsning eller en stramhed i bindevævet efter stort pres eller en skæv stilling i bækkenet, kan det være svært for spædbarnet at følge den motoriske udvikling. Man har brug for fri bevægelighed for at kunne udvikle sig motorisk og lære nye ting.
→ Læs mere om babybehandlinger her
Hvornår skal du overveje behandling af favoritside?
Favoritside
At ligge i “banan-form”
Skævt/fladt baghoved
Problemer med amning
Forstoppelse eller gråd
Sen motorisk udvikling
Svært ved hovedløft og mavetid
Leave A Comment