Problemer med følesansen

– Sådan opdager du en forstyrret følesans

Kan dit barn ikke lide sin plysbjørn eller den fine kjole du lige har købt? Bliver han/hun vred eller forskrækket over berøring? Nogle ting, som er meget rare for de fleste af os, er for andre en overstimulering af sanserne. Hvis man har et skrøbeligt nervesystem, kan man meget hurtigt blive overvældet af sanseindtryk.

Hvis dit barn er meget utilfreds og reagerer på syninger og vaskemærker i tøjet, eller hvis badevandets temperatur aldrig er perfekt, eller hvis især klæbrige substanser som modellervoks eller grød opfattes som ekstremt ulækre af barnet – kan det tyde på, at dit barn lider af en overfølsom følesans.

Kan dit barn ikke lide sin plysbjørn eller den fine kjole du lige har købt? Bliver han/hun vred eller forskrækket over berøring? Nogle ting, som er meget rare for de fleste af os, er for andre en overstimulering af sanserne. Hvis man har et skrøbeligt nervesystem, kan man meget hurtigt blive overvældet af sanseindtryk.

Hvis dit barn er meget utilfreds og reagerer på syninger og vaskemærker i tøjet, eller hvis badevandets temperatur aldrig er perfekt, eller hvis især klæbrige substanser som modellervoks eller grød opfattes som ekstremt ulækre af barnet – kan det tyde på, at dit barn lider af en overfølsom følesans.

Hvad er følesansen?

Vores følesans (som også kaldes taktilsansen) er med os fra start til slut. Allerede tidligt i graviditeten begynder fosteret at føle sig frem inde i maven. Når barnet bliver født, er følesansen derfor den bedst udviklede. Hos for tidligt fødte kan der derfor være problemer med en underudviklet følesans.
Følesansen hjælper os med at forstå verden omkring os: „Hvad er det, jeg rører ved nu?“, „hvordan føles det, jeg ser med mine øjne, i mine hænder?“ „er det her farligt?“.

Det er vigtigt, at små børn oplever berøring – ofte og meget! De skal lære at mærke forskel på kulde og varme, samt om noget er vådt eller tørt, eller om noget gør ondt eller er rart.

Hvad er følesansen?

Vores følesans (som også kaldes taktilsansen) er med os fra start til slut. Allerede tidligt i graviditeten begynder fosteret at føle sig frem inde i maven. Når barnet bliver født, er følesansen derfor den bedst udviklede. Hos for tidligt fødte kan der derfor være problemer med en underudviklet følesans.
Følesansen hjælper os med at forstå verden omkring os: „Hvad er det, jeg rører ved nu?“, „hvordan føles det, jeg ser med mine øjne, i mine hænder?“ „er det her farligt?“.

Det er vigtigt, at små børn oplever berøring – ofte og meget! De skal lære at mærke forskel på kulde og varme, samt om noget er vådt eller tørt, eller om noget gør ondt eller er rart.

Følesans og sansemotorik

Med føleorganerne hud, hænder, fødder, mund og tunge føler babyer og småbørn sig frem i verden og udvikler en fornemmelse for former, materialer, substanser og deres egen kraft. Følesansen er helt nødvendig for at udvikle fornemmelsen for sin egen krop. Hvis barnet ikke ved, hvor kroppen starter og slutter, eller hvad den kan eller ikke kan, bliver det forvirret – både motorisk og psykisk. Derfor er det vigtigt at stimulere følesansen, for hvis man ikke kan mærke sine omgivelser eller mærke sig selv, så giver det sansemotoriske udfordringer.

Når fremmede rører ved barnet, har det svært ved at bedømme, om det var venligt eller truende. Barnet kan acceptere kropslig kontakt, når det selv har opsøgt den. Ofte bliver de uventede berøringer opfattet som truende, og barnets nervesystem bliver irriteret. Når barnet omvendt gerne vil i kropslig kontakt – eksempelvis at nusse med forældrene – kan det være meget groft, uden at det er intentionen.

Med føleorganerne hud, hænder, fødder, mund og tunge føler babyer og småbørn sig frem i verden og udvikler en fornemmelse for former, materialer, substanser og deres egen kraft. Følesansen er helt nødvendig for at udvikle fornemmelsen for sin egen krop. Hvis barnet ikke ved, hvor kroppen starter og slutter, eller hvad den kan eller ikke kan, bliver det forvirret – både motorisk og psykisk. Derfor er det vigtigt at stimulere følesansen, for hvis man ikke kan mærke sine omgivelser eller mærke sig selv, så giver det sansemotoriske udfordringer.

Når fremmede rører ved barnet, har det svært ved at bedømme, om det var venligt eller truende. Barnet kan acceptere kropslig kontakt, når det selv har opsøgt den. Ofte bliver de uventede berøringer opfattet som truende, og barnets nervesystem bliver irriteret. Når barnet omvendt gerne vil i kropslig kontakt – eksempelvis at nusse med forældrene – kan det være meget groft, uden at det er intentionen.

Glem ikke!

Selv, hvis dit barn ikke vil berøres, eller hvis det selv har en heftig måde at være på, betyder det ikke, at det ikke har brug for din opmærksomhed og dit nærvær. Hygge og nus er vigtigt, så prøv at gøre det så ofte som muligt. Og lad dit barn være undersøgende. Det skal finde ud af, hvad kroppen kan, for det kan nok ikke mærke det så præcist endnu.

Overreagerende følesans

  • Kropslig uro

  • Tøjmærker, syninger og sokker generer

  • Bryder sig ikke om at røre klisterede ting

  • “Kræsen”/bryder sig ikke om visse konsistenser

  • Koncentrationsbesvær

  • Problemer med at sove, vågner tit om natten

Underreagerende følesans

  • Kropslig uro

  • Leger ofte vildt for at mærke sig selv mere

  • Opsøger stimuli

  • Reagerer mindre eller ikke på at falde og slå sig

  • Går tæt på og mærker ikke andres grænser

  • Problemer med at sove, vågner tit om natten

Glem ikke!

Selv, hvis dit barn ikke vil berøres, eller hvis det selv har en heftig måde at være på, betyder det ikke, at det ikke har brug for din opmærksomhed og dit nærvær. Hygge og nus er vigtigt, så prøv at gøre det så ofte som muligt.

Overreagerende følesans

  • Kropslig uro

  • Tøjmærker, syninger og sokker generer

  • Bryder sig ikke om at røre klisterede ting

  • “Kræsen”/bryder sig ikke om visse konsistenser

  • Koncentrationsbesvær

  • Problemer med at sove, vågner tit om natten

Underreagerende følesans

  • Kropslig uro

  • Leger ofte vildt for at mærke sig selv mere

  • Opsøger stimuli

  • Reagerer mindre eller ikke på at falde og slå sig

  • Går tæt på og mærker ikke andres grænser

  • Problemer med at sove, vågner tit om natten

Individuel sansemotorisk træning

Hos Sansefys tages der udgangspunkt i det enkelte barns behov, for at skabe trygge rammer og optimale træningsforhold. Træningen vil altid bestå af lege tilpasset problematikken vi skal arbejde med, for at motivere barnet bedst muligt.

Book tid