Bristning under fødslen – hvad er det?

Der kan forekommer en eller flere bristninger i kønslæber, skede mellemkød og bækkenbundmuskulatur. Dette oftest i forbindelse med selve forløsningen af barnets hoved (eller numse). Altså til allersidst når barnets ledende del fylder allermest.

Hvordan vurderes en bristning efter fødslen?

Efter fødslen vurderer jordemoderen om, og hvordan, du er bristet. Det gør hun ved hjælp af sine fingre, en serviet til at duppe og i godt lys. Der kan anlægges bedøvelse inden. Oftest vil jordemoderen have brug for, at der laves en sekundær vurdering ved en kollega, for at lave den bedst mulige dianostik. 

Bristninger i forskellige grader

Jordemoderen vurderer om det er en grad 1, 2, 3(a, b eller c) eller grad 4 bristning. Grad 1 og 2 syes af jordemoderen på stuen. Grad 3 og 4 bristninger syes af en fødselslæge på en operationsstue. Du vil altid blive bedøvet inden. Valg af bedøvelse afhænger af graden, men du skal altid kunne slappe imens jordemoder/læge arbejder. Gør det ondt, skal der tilføjes mere bedøvelse. Du bliver altid syet med en tråd, der forsvinder af sig selv.

Hvordan kan jeg forebygge bristninger?

Ved at være i god bevægelse under din fødsel og huske væske og vandladninger. Varmt vand og klude har også en forebyggende effekt. Vigtigt er også at føle sig tryg og mærke ro omkring sig. Ved fødslen af selve hoved/numse er det vigtigt, at du er i god kontakt med din jordemoder, der guider dig bedst muligt i forhold til at passe på dig og din hud. Noget tyder på at mellemkødsmassage i graviditeten ligeledes kan forebygge bristninger.

Jeg er bekymret for at briste under fødslen

Og det kan vi godt forstå. Det er ikke en rar tanke. Cirka 87% af de fødende skal have sting af en eller anden art, stort som småt. Langt de fleste heler hurtigt og ukompliceret og uden langvarige gener. Oplever du gener, smerter eller tvivl omkring opheling af din bristning, skal du ALTID få en fagperson til at kigge på den. AlLTID. Selvom sandsynligheden for at få en bristning er relativ høj, må det aldrig (af nogle) normaliseres eller negligeres. Aldrig.

Gode råd fra jordemoderen

Overvej om det kunne være rart med et “før-billede” af dit underliv. Dette kan hjælpe dig med at vurdere, om du heler som du skal. Generelt er det en god ide at kigge med et spejl i tiden efter en syning. Bed din jordemoder om at forklare, hvad hun har gjort – og om hun vil vise det, hvis du har mod på det.

Tal med din jordemoder om dine tanker i graviditeten, især hvis det med at briste fylder meget!

Andre jordemoderydelser

Modningsakupunktur

Gravidmassage

Jordemoderkons

    Har du spørgsmål til, hvorvidt jeg kan hjælpe dig?

    Du får svar indenfor 24 timer på hverdage!

    Beskriv din problemstilling

    Dit navn

    Din e-mail

    Dit telefonnummer